Dansk Lama- og Alpacaforening

Dildalvej 1, Ølstykke

Mail: mail@dansklamaogalpacaforening.dk

Arrangement i Nordjylland 21/3 Aflyst grundet corona virus

Vi finder en ny dato i foråret!

Dansk Lama og Alpacaforening inviterer til Danmarks første alpacashow 

Dato: 10. april 2020 (Langfredag) 

Sted: Ringsted Sports Rideklub 

Ejlstrupvej 121 4100 Ringsted 

Foreningens medlemmer har modtaget

tilmeldingsblanketter til showet på mail. 

Fotoet er fra et tysk alpacashow

Vi er i fuld gang med at lave aftaler med en udenlandsk dommer, der ser frem til at hjælpe os med at starte showtraditionen op i Danmark. Derudover er vi startet dialog med forskellige sponsorer, da vi ønsker at lave et lotteri/auktion. 

 

Dagen vil byde på et show, hvor alpacaerne inddeles i grupper efter alder, køn og farve. Dommeren vil herefter bedømme dem i forhold til hinanden (bygning og uldkvalitet). Vi har til forskel fra andre lande, lavet en gruppe for vallakker, således at vi også kan få bedømt de smukke ulddrenge. 

Derudover vil dagen byde på et håndteringsshow, hvor alle har mulighed for at vise, hvor dygtige de er som handlere. Her inddeler vi efter handlerens alder, således at der vil være en lille konkurrence for børn og en for voksne – alle alpacaer er velkomne uanset alder og køn. Da det er første år, vil banen, man skal igennem, være lavet på begynderniveau. 

Vi glæder os til en spændende og lærerig dag og håber at rigtig mange vil være med til at bakke op om initiativet samt sprede budskabet.

Showhåndbogen er sendt til foreningens medlemmer og vil snarrest være at finde på hjemmesiden også.

Velkommen til Dansk Lama- og Alpacaforening

Vi er en forening for alle med interesse i lamaer og alpacaer. Vi har medlemmer i hele landet og afholder løbende arrangementer, kurser, erfa-møder mv.  Finder du ikke den viden du søger her på siden, så er du velkommen til at kontakte bestyrelsen. Vi opfordrer alle interesserede til at melde sig ind i foreningen.

Støt Dansk Lama og Alpacaforening når du tanker benzin

Ved at oprette en OK benzinaftale og vælge at støtte Dansk Lama og Alpacaforening, støtter du foreningen med 5 øre pr. liter når du tanker med dit OK kort. Det koster dig ikke ekstra!

Opretter du derudover OK mobil og/eller olieaftaler vil foreningen få en lidt større andel. Stadigvæk uden at det koster dig ekstra.

Pengene vil gå til foreningens aktiviteter til glæde for os alle!

1/7

 

Nyhedsmail

Fremover vil nyhedsmailen have et overordnet tema. Emnerne skal opfattes som brede og til fri fortolkning.

På den måde får vi hørt om hinandens erfaringer og nuanceret debatten og billedet af vores dyrehold.

Vi vil rigtig gerne modtage indlæg til nyhedsmailen fra netop dig!

Emner og deadlines til nyhedsbrevet:

15/1 2020 Forberedelse til show

15/4 2020 Produkter

Indlæg sendes til mail@dansklamaogalpacaforening.dk

Søndag d. 6. oktober gæstede en alpaka morgen-tv på TV2. Bestyrelsen af dansk lama og alpaca forening har efterfølgende valgt at rette henvendelse til TV2, da vi mener, at udsendelsen kan være misvisende.

Vi siger ikke at alpakaen Johan mistrives eller at ejerne er dyremishandlere, men vi mener, at der er flere fejlagtige informationer i udsendelsen.

Du kan læse foreningens brev til TV2 herunder:

"Kære TV2

 

Efter at have glædet os over at alpakaen Johan havde fået skærmtid hos tv2 har vi nogle observationer I bør tage i betragtning.

I fremstiller alpakaen som et kæledyr og medvirker til at skabe ukorrekt information omkring alpaka-hold.

 

  • Alpakaen er et flokdyr og bør gå sammen med ligesindede. Jeres naturvejleder nævner at heste er flokdyr og SKAL gå sammen med andre heste, hvilket også gælder for alpakaer. Kænguruer er ikke en passende erstatning. Der er noget, der tyder på, at alpakaer kan dø af ensomhed.

  • Vi mener, at det er fejlagtigt at fremstille alpakaen som et kæledyr, selvom der er nogle alpakaer, der finder sig i at blive behandlet som sådan, da det ikke er deres natur.

  • Det nævnes i programmet at en hoppeflok kan gå sammen med en hingst. I praksis er det dog svært at have hingsten gående sammen med hopperne på et mindre areal, som vi typisk har i Danmark, da de fleste hingste vil forsøge at parre hopperne med følgeskader på hopperne og abortering til følge.
    Alpakaen har ikke en brunst- og befrugtningscyklus som mange andre dyr, men kan parres året rundt, hvilket bevirker at de fleste hingste naturligt vil søge hopperne uanset årstid.
    Henrik Bach nævner derudover at hingstene skal være kastreret, hvis de skal gå sammen, hvilket ikke er nødvendigt.

  • Vedrørende afstamning, så nedstammer alpacaen ikke fra lama og guanaco, som det nævnes i programmet, men fra vicunäen, som også er en kamelid.

  • Med hensyn til de priser, der nævnes, så er det en stærk generalisering. Priser afhænger af genetik, uldkvalitet og bygning. Vi har avlshingste i Danmark, som koster over 100.000,- kr.

 

Alpakaen Johan ser ud til at have det godt, men i virkeligheden finder han sig i situationen, hvilket ikke nødvendigvis er udtryk for, at han trives i den.

 

Denne henvendelse er ikke for at kritisere jeres program. Det er som tidligere nævnt dejligt at se, at alpakaen bliver eksponeret i TV, men det er dog bekymrende, at dyret bliver fremstillet på misvisende måde, der kan give anledning til mange, der anskaffer sig alpakaer på fejlagtig grundlag. Vi bruger mange ressourcer i foreningen på at vejlede nye alpakaejere, således at vi undgår fejlkøb, mistrivsel og unødige aflivninger på grund af fejlprægning.

 

På vegne af dansk lama og alpaca forening

Anne Dibbern Röser"